🦷 𝙳𝚎𝚝 𝚍𝚞 𝚒𝚔𝚔𝚎 𝚔𝚊𝚗 𝚜𝚎 𝚖𝚎𝚍 𝚍𝚎𝚝 𝚋𝚕𝚘𝚝𝚝𝚎 ø𝚓𝚎 🦷
Tænderne kan godt se lidt snavsede ud – men det er faktisk under tandkødet, de største problemer kan gemme sig.
På dette røntgenbillede kan man se, hvordan parodontose har ført til knogletab omkring tænderne. Den knogle, som normalt holder tænderne fast, er gradvist blevet nedbrudt på grund af den langvarige betændelse omkring tænderne. Det betyder, at tænderne mister deres fæste og med tiden kan blive løse.
Og det er netop derfor, at en tandrens ikke kun handler om at få tænderne til at se pæne ud. 🐶❤️
Ved en tandrens undersøger vi også tænderne under tandkødsranden, og med røntgen kan vi se, hvad der sker omkring tandrødderne og i kæbeknoglen. Det er ofte her, vi finder de forandringer, som ikke kan ses med det blotte øje. 🦷
Symptomerne på tandproblemer kan være mange – dårlig ånde, rødt eller blødende tandkød, ændret tyggeadfærd, savlen eller at hunden/katten tygger mere forsigtigt. Men nogle gange er der slet ingen tydelige tegn. ☝
Det er faktisk sjældent, at et dyr med dårlige tænder stopper med at spise. De fleste dyr spiser videre som normalt – nogle tygger mindre og mange sluger ganske enkelt deres foder uden at tygge det ordentligt. Derfor kan det være svært som ejer at opdage, at noget er galt. 🧐